Allergi - hvordan kan du undgå det?

Nymåne i jomfruens tegn

nymåne nymåne i jomfruen I dag er det nymåne, denne gang i jomfruens tegn, en meget stærk og energifyldt dag.

Det er dagen, hvor sol og måne mødes i en skabene, transformerende energi der er specielt god til at manifestere det du gerne vil have mere af i livet og derved også har et enormt vækstpotentiale.

Lidt om jomfruens energi for i dag og resten af september:
Jomfruen er et gudinde tegn, en meget feminin energi, fyldt med power og healing. Jomfruens nymåne energi er oven på løvens (sidste måned) meget sprudlende og kraftfulde ild-energi, mere blid og let. Jomfruen er et meget struktureret stjernetegn, der kræser for detaljerne, er meget positiv og fintfølende. En energi fyldt med kærlighed, accept og klarhed. Energien vil gerne hjælpe os med at se igennem kaos og ind til det fine i alle mennesker. Ind til kernen, det helt unikke vi alle besidder.

Læs også: Manifestation – Hvad jeg har manifesteret i år

September måned er derfor en rigtig god måned at passe ekstra godt på dig selv. Find måder at elske dig selv på, giv dig selv en masse selvomsorg og omgiv dig, med mennesker der vibrerer højt, giver dig positiv energi og ro. Energien denne måned kan godt trække dig ned i detaljerne i perfektionismen.

Hvor de små detaljer, bliver altafgørende og du måske kan have svært ved at slippe dem igen. Energien er derfor enormt understøttende til dig der har et nyt projekt i gang, hvor detaljerne er alting. Kunstprojekt eller andet meget detaljeorienteret. Blot du er opmærksom på, at være struktureret i dit arbejde, så arbejdstiderne ikke vare til langt ud på natten.

Om nymånen:

Nymåneenergien er en ekstra god energi til at manifestere og sætte fokus på de ting du gerne vil have mere af i dit liv. Fordi det er nymåne er energien forstærket og derved en hjælpende hånd til forandring i livet. Energien giver os et glimt ind i vores underbevidsthed, hvor vi finder en dybere forståelse af os selv, hvor vi er og gerne vil hen i livet. Både nu og generelt. Det er derfor en rigtig god dag at meditere i og finde ro til at lytte ind.

Personligt bruger jeg disse måneenergier meget intenst, da de har gjort en kæmpe forskel i mit liv, efter jeg har lært at navigere efter dem.

Et tip til at udnytte den kærlige og hjælpsomme dagsenergi:
Fordi det er nymåne er det den bedste dag på måneden, at sætte dig nye intentioner og mål i måneden eller livet.

Nymåne – Ny energi – Nye muligheder.

Mit eget lille ritual for dagen (tager ca 1 time) er således:

-Rens lejligheden med brændt salvie eller hvidt lys (behøves ikke)
-Hav en god notesbog og pen klar
Raw eller ceremoni cacao – hvis du har dette (cacao åbner hjertet).
-Meditation, tiden er ikke afgørende, hvis blot du får ro i hovedet og kan ”se” igennem det der støjer. Frem til roen i dig, der hvor du finder dine visioner og tør være åben og tage imod.
-Skriv dine visioner, ønsker og mål ned for den kommende tid. Således at disse er gjort helt klart. Du må meget gerne uddybe dem og mærke hvordan det føles inde i dig, når målene er blevet en realitet. Brug gerne noget tid i denne følelse og afslut med et TAK. Det lyder måske lidt skørt, men taknemmelighed vibrere højt på energi og er derfor en god afslutning, når der er noget du gerne vil have.
-Til sidst hænger jeg sedlen op et sted i hjemmet, hvor jeg kan se den hver dag, så jeg fastholder mit fokus på mine mål.

Du kan bruge denne dag præcis, som du ønsker med eller uden alle disse led. Dette er blot, hvordan jeg selv gør, når det er muligt.

Håber du har en skøn dag

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Allergi - hvordan kan du undgå det?