Endnu et knust hjerte

Skønhed på 7 måder med Amalie Brohus

skønhed på 7 måder skønhedstipsI denne omgang af skønhed på syv 7 måder, er det min gode veninde og soulmate Amalie der får ordet om hendes syn på skønhed.

Amalie er en af mine nyeste veninder og på meget kort tid også blevet en af de bedste. Kender du dét, når du møder en og med det samme føler en direkte forbindelse? Som om du kan mærke det andet menneske indeni, uden at behøve sætte ord på?

Sådan føler jeg det med Amalie. Hun har, som de få, på meget kort tid ramt mig direkte i hjertet og været der for mig, som ingen andre i de svære tider. Hun er et menneske der udelukkende rummer godhed, helt inde i kernen og kun vil verden, mennesker og dyrene det bedste. Der har aldrig været nogen kamp eller sammenligning mellem os, kun kærlighed og en fælles mission om at gøre verden bedre, dag for dag <3 

Her får du hendes ord på skønhed:

START INDEFRA: Uanset hvilke produkter du bruger eller hvad de lover, så kan de aldrig hamle op med den pleje, du kan give dig selv indefra. Jeg har kæmpet med akne, efter jeg stoppede på P-piller som 22 årig.

Jeg blev tilbudt at gå på en skrap akne-medicin, men jeg takkede nej og valgte den naturlige vej ud af min akne. Jeg var på en diæt med fokus på at holde mit blodsukker stabilt, jeg tog en masse kosttilskud og sørgede for at drikke grøn te, hver dag.

Den dag i dag er mine vigtigste elementer til indre pleje: gurkemeje kosttilskud med sort peber og fiskeolie. Derudover prøver jeg at undgå sukker i min hverdagskost, men jeg må indrømme at det går virkelig dårligt for tiden.

EN GOD PLEJE RUTINE: Rens din hud morgen og aften. Find en god ansigtsrens, serum og creme som passer til dig. Eksfoliér din hud en gang om ugen og brug masker efter behov. Selvom din indre pleje er vigtigst, så er det også vigtigt at have en god plejerutine, som kan hjælpe og styrke din hud udefra. Fugt er noget af det vigtigste for huden, både inde- og udefra.

Læs også: Den afgørende renserutine.

MAKEUP DER GØR DIG GLAD: Jeg ELSKER makeup. Når jeg tager makeup på får jeg ny energi og jeg er klar til at indtage verdenen, på en helt ny måde. Jeg bruger meget makeup i hverdagen; brynene optegnes, øjnene får både skygge, liner og mascara – og lad mig ikke starte på min hud-makeup, men helt ærligt, det gør mig glad og giver mig selvtillid. Find en makeup som du kan lide, som er let at lægge og som kan give dig ekstra overskud i hverdage. Det har gjort underværker for mig og min selvtillid.

YOGA & MEDITATION: Dette punkt er en reminder til mig selv. For skønhed hænger også sammen med et psykisk velbefindende og en krop og sind i balance. Jeg ved at yoga og meditation er to ting min krop og mit sind responderer utrolig godt på.

Jeg er netop begyndt at lave yoga derhjemme, da jeg lige har fået en ny måtte. Jeg laver yoga efter youtubevideoer med kanalen: Yoga With Adriene – kæmpe anbefaling! Når jeg skal meditere er jeg meget glad for at bruge den app der hedder Headspace. Der er meditationer helt ned til ét minut, så er der ingen undskyldning for ikke at få det gjort. Hvis du ikke allerede praktiserer yoga og meditation, så prøv det af – du vil blive hooked.

 

MAKEUP FRIE DAGE: Lad din hud ånde. Som sagt elsker jeg makeup, men jeg bestræber mig på at have én ugentlig dag uden makeup, så min hud kan få lov til at ånde og være sig selv. Jeg tager aldrig makeup på uden formål og jeg lader min hud være bar, så meget som den kan. Derfor er jeg også glad for at fjerne makeup efter arbejde, i stedet for at vente til jeg skal i seng.

GIV KÆRLIGHED: Til dig selv, til dit udseende, til din omverden, til andre – af kærlighed kommer kærlighed og jo mere kærlighed du sender ud i verdenen, jo mere vil du få igen.

Mind dig selv om hvor skøn, smuk og god du er – for det er du. Træk vejret ned i maven og elsk dig selv og din krop. Søg væk fra stress og jag, og find ind til dig selv og din kerne, dét kan ses. Det øvede jeg mig meget i, da min akne var værst – jeg øvede mig i, at se skønheden bag urenhederne og fokusere på noget andet. Jeg er f.eks. rigtigt glad for mine øjne og løber – og så føler jeg også at jeg er et godt menneske. Dét er da værd at fokusere på.

skønhed på 7 måder skønhedstips

VAND & SØVN: I ved det jo allerede, men helt ærligt; Stay hydrated og udhvilet! Det er virkelig de vigtigste råd til skønhed. Jeg sørger for at drikke 1,5 L vand hver dag og sover gerne 8 timer. Nogle gange kan søvnen glippe, men jeg kommer aldrig under syv timer (okay, der er selvfølgelig særtilfælde og søvnløse nætter), det er simpelthen for lidt og det går ud over min energi og mit velbefindende hvis jeg ikke er udhvilet.

Jeg håber i kunne bruge mine råd, del også meget gerne dine i kommentarfeltet herunder. Vil du læse mere fra mig, kan du finde mig på min blog: Amalie Brohus og på Instagram af samme navn:0)

Kærligst

Amalie

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Endnu et knust hjerte