Lions Gateway - Transformerende dag

Adaptogener – Hvad er det?

ashwagandha adoptogener sundhed

Flere af jer har spurgt ind til Adaptogener, deres virkning og hvad de bruges til?


Adaptogener er betegnelsen for en gruppe særlige urter, der kan hjælpe og styrke din krop. Adaptogener kan give dig mere energi, mindre stress og mere balance i livet. Adapt betyder, som I sikkert ved, at tilpasse sig, og man kan på en måde sige at adaptogener hjælper kroppen med til tilpasse sig, så både immunforsvar og energiniveau styrkes.

Nogle af de mest kendte adaptogener omfatter ginseng, ashwaganda, gurkemeje, rosenrod og lakridsrod.

I dette indlæg vil jeg primært fortælle om ashwaganda som jeg selv har taget det seneste stykke tid (helt præcist denne: ashwaganda) med stor success. Derudover er ashwaganda den mest brugte adaptogen og dermed også den, der er mest forsket i.

Ashwaganda, som især er kendt fra ayurveda, betyder styrke som syv heste. I gamle dage, blev det brugt til at styrke immunforsvaret efter sygdom. Ashwaganda er naturligt stress nedsættende, da det nedsætter stresshormonet kortisol.

Læs også: Meditation hvordan og hvorfor?

Derudover har ashwaganda en antiinflammatorisk effekt og kan derfor blandt andet bruges ved ledgift, smerter i ledene, betændelsestilstande, men også i perioder hvor du føler dig ekstra træt og udmattet.

Jeg har selv haft stor glæde af at bruge ashwaganda i perioder med dårlig søvn og stress. Vores moderne livsstil har, for mange, resulteret i øget stress, som de fleste af os ikke er i stand til at tackle selv.

Den aktive ingrediens i ashwaganda, der er kendt for at nedsætte stress, er endnu ukendt, men adskillige forskellige anti-stress egenskaber er blevet observeret i forskningseksperimenter med ashwaganda.

Hvordan bruges adaptogener som fx ashwaganda?
De fleste adaptogener fås som pulver, hvor du kan røre dem ud i din smoothie, kakao, kaffe eller te. De fås også som kapsler, som du sluger ligsom piller. Jeg køber selv kapslerne og skiller dem ad og kommer pulveret i smoothies eller kakao (for at undgå gelantinen fra kapslerne).

Har du mon nogen erfaringer med ashwaganda eller andre adaptogener? Lad mig endelig høre!

Kærligst,
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Lions Gateway - Transformerende dag