Kapha type - Ayurveda

Sunde veganske proteinkugler på 6 ingredienser

sunde veganske proteinkuglerJeg er virkelig blevet afhængig af disse sunde veganske proteinkugler! De smager som chokoladekage, men indeholder kun sunde og nærende ingredienser!

Disse sunde og veganske proteinkugler er rige på protein, magnesium, fibre og omega 3 og 6. Ingredienser der ikke giver dig et sukker high, men i stedet stiller den søde tand samtidig med at mætte.

fiberrige veganske proteinkugler

Selvom du måske tænker, at ingredienser, som sorte bønner og hampefrø kun hører sig til i salater og gryderetter er de altså slet ikke til at smage i disse proteinkugler. Begge bidrager til et højere proteinindhold, fibre, vitaminer og en lækker cremet konsistens.

Sådan laver du sunde veganske proteinkugler:

  • 400 g sorte bønner. Jeg bruger dem fra Urtekram på dåse – da det er nemmest 🙂
  • 50 – 80 g proteinpulver med chokoladesmag. Her kan man bruge den proteinpulver du ønsker, blot vær opmærksom på smagen. Personligt elsker jeg chokoladesmag og bruger den veganske proteinpulver fra Nowsports. Smager virkelig godt og indeholder tre forskellige proteinkilder (quinoa, ærte og ærte- protein).
  • En halv pakke dadler ca. 200 g
  • 1 spsk. Nøddesmør og eller Kokosolie
  • 1. spsk. Hampefrø
  • 2 spsk. raw Cacaopulver

 

Du kan også tilføje lidt hakket mørk chokolade til massen, hvis du ønsker dem mere syndige.

 

Blend det hele i en foodprocessor, til en daddelmasse. Rul derefter massen til små proteinkugler, hvis du har lyst kan du rulle dem i kokos, kakao, smeltet chokolade eller pulveret superfoods, som på billedet. Stil dem derefter på køl i en times tid, så de bliver faste i konsistensen.

glutenfri veganske proteinkugler

På køl, holder de i et par dage og er virkelig gode at bruge i løbet af dagen, hvis dit blodsukker er ved at dykke, du er snack sulten eller blot har brug for en lille dessert.

 

Læs også:Nem, hurtig og vegansk koldskål

 

Har du andre bud på sunde snacks, så skriv dem endelig i kommentarfeltet nedenunder. Elsker at blive inspireret 🙂

 

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Kapha type - Ayurveda