3 gode tips til dig

Kapha type – Ayurveda

ayurveda dosa kapha“Kapha typer er ofte stærke, loyale, stædige og solide. Du kan altid regne med og stole på en kapha type”

Vi er nu nået videre til den sidste dosha, som i denne omgang er kapha. Idag vil jeg fokusere på kapha og hvordan den påvirker dig som person, både fysisk og mentalt.

Kapha typer er ofte stærke, loyale, stædige og solide. Du kan altid regne med og stole på en kapha type. Kapha typer er ofte stærke både psykisk og fysisk og der skal meget til for at gøre en kapha sur.

Fysiske karakteristika:
Kapha-typer er ofte kraftigt bygget. De har ofte store øjne, glat, blød hud og tykt hår. En kapha i balance sover godt og har regelmæssig fordøjelse. En kapha i ubalance vil let tage på, få meget vand i kroppen og typisk også have problemer med allergi og evt. depression. Du vil typisk også have behov for at sove meget og længe i perioder.

Læs også om Pitta: Pitta typer – Ayurveda
Emotionelle karakteristika:
Kapha- typer er naturligt rolige, eftertænksomme og kærlige. De er gode til at slappe af og nyde livet, men trives også godt med rutiner. En kapha i balance vil oftest være stærk, loyal, tålmodig, stabil og støttende. En kapha i ubalance kan være selvdestruktiv og jagte forhold, jobs eller andre ting, som ikke længere er nærende eller nødvendige. Kapha typer er oftest ikke så glade for mange forandringer.

Sådan holder du dig i balance:
Sørg for at have en god rutine i forhold til hvornår du står op og går i seng. Denne dosha kan have tendens til at fryse, så sørg for at holde dig varm og undgå fugtige omgivelser. I forhold til motion er dans, cykling, løb og svømning at foretrække.

Den optimale kost:
Mælkeprodukter kan øge kapha, derved skabe ubalance, så de bør derfor reduceres. Hvis du absolut skal have mælkeprodukter, er lidt fedtfattig mælk eller yoghurt okay. Drik gerne varm ingefærte til måltider, da det kan stimulere en sløv fordøjelse. Frugter som æbler, pærer, granatæble, abrikos og tranebær er godt for kapha typer. Søde, tunge frugter bør nydes med omtanke. Undgå rødt kød og prioriter kylling, kalkun, æg og fisk.

Vil du finde din egen dosha kan du gøre det her: Ayurveda test

De fleste kapha-typer vil have godt af en ugentlig fastedag, hvor de primært spiser grøntsagssuppe og drikker grøn juice. Brug gerne varme, stimulerende krydderier og urter som fx eukalyptus, kanel, nelliker og kamfer.

Kan du mon nikke genkendende til noget af ovenstående?

Lad mig endelig vide hvad du synes.

Kærligst,
Nelle

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

3 gode tips til dig