Ingen celleforandringer

Er du tro mod dig selv?

podcast bliv dig selv Hvorfor er det SÅ svært at finde sig selv og stole på ens mavefornemmelse?

Det er emnet for denne podcast, der tager udgangspunkt i Carolinas og min egen historie med perioder, hvor vi ikke har kunnet finde os selv i livet. Ikke følt vi hørte til og var ”anderledes” end alle de andre. Samt hvad der har været medvirkende til at forme os, som mennesker og hvordan vi har fundet ”hjem” i os selv.

Vi taler om, hvordan vi som mennesker typisk danner vores identitet igennem andre folks mening og holdning om os. Allerede meget tidligt i vores liv er der forventninger fra vores forældre, skolen og vennerne der alle påvirker os til, hvilke valg vi skal tage og i hvilken retning vi skal gå.

Disse ”mærkater” kan følge os langt igennem livet, indtil vi bevidst stopper op, mærker efter og lader vores egen mening fylde i stedet.

Hvilket er lettere sagt end gjort. Det er faktisk super svært at bryde ud af disse mærkater og turde mærke efter, hvad man selv vil.

Det kan føles som et opgør med ens fortid, forældrene og alle de forventninger, man har efterlevet hele ens liv. En meget sårbar proces, der kun sker, hvis man aktivt vælger, at gå ind i den.

For mange mennesker sker det aldrig og de vil altid opleve, at leve et halvt liv uden nogensinde at blive rigtig glad, helt inde i hjertet.

Kan du ikke genkendende til ovenstående?

Så vil jeg invitere dig til at overveje om du lever det liv du selv ønsker eller det liv andre forventer af dig?

Du vil aldrig kunne blive 100% dig selv, hvis du gemmer én eller flere sider af dig selv i frygt for, hvad andre vil tænke eller mene om dig. Hvilket resultere i at du heller aldrig vil leve det liv der er det rigtige for dig.

Specielt i denne SOME kultur, hvor vi konstant bliver fortalt hvem vi skal være, hvad vi skal mene og hvordan vi skal se ud. Er det vigtigere end nogensinde før, at vide hvem DU er. Vide hvad DU står for og hvad der giver DIG værdi i livet. Så du ikke konstant bliver påvirket af andre og ender med at leve deres liv, i stedet for dit eget.

Der er kun én i denne verden som DIG, kun én med det potentiale og den gave som DU ér. Så lad vær med at stå i skyggen for andre og lev istedet, det liv du er kommet på jorden for <3

Du kan lytte til podcasten lige her: S1e015 Identitet og mærkater 

Vil du gerne have konkrete redskaber til at finde dig selv, din gave og lære hvordan du mærker efter, hvad der er 100% rigtigt for dig. Så tilmeld dig vores online workshop d. 3 juni: Bliv dig selv.

Hvor du får 2 timers konkrete værktøjer til netop dette og mulighed for at stille alle de spørgsmål du ønsker.

Vi glæder os til at inspirere DIG <3

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Ingen celleforandringer