Diy ansigtsmaske, hovedbundsrengøring og body scrub

6 måneder efter..

6 måneder efter

Måske du har bemærket jeg har været lidt tavs på bloggen de sidste dage.

Hvilket primært skyldes, at jeg i dag skal til mit første tjek efter jeg for 6 måneder siden fik fortalt at jeg var syg.

En dag jeg har frygten lige siden og de sidste 14 dage virkelig haft svært ved at rumme. Både fordi det minder mig om den chok tilstand det var at blive single stort set samme dag som lægen fortæller jeg har meget svært ved at blive gravid. Plus det faktum, at jeg i dag skal finde ud af, hvilken retning mine celleforandringer har taget (kryds fingre).

Det er alt i alt en rigtig lorte dag, jeg bare skal igennem.

At blive bekræftet hver måned (under menstruation) i, at jeg er syg ved, at have minimum en hjemmedag fyldt med smerter.

Vide at man derudover har svært ved at få børn og DESUDEN celleforandringer er en del af mig, jeg stadig kæmper enormt meget med. Jeg kan ikke rigtig forlige mig med det…

Læs også: Pco: Jeg er blevet syg

En følelse der rykker rigtig meget ved min selvværdsfølelse, min kvindelighed og i høj grad også dét at være single, i mødet med potentielle dates. For mig er det enormt svært at komme fra den indstilling, at jeg kan klare alt, til hver måned at blive slået ud af min egen krop.

At jeg i mødet med en mand ikke kan vente ret længe med at komme ind på “børne – emnet” og derfra sige, at der er en mulighed for at det ikke bliver med mig.

At jeg dybest set ikke aner om jeg bør blive insemineret hurtigst muligt, hvis jeg skal have en chance for nogensinde at blive mor? Og om jeg overhovedet er klar til at være mor, måske alene?!

Der er mange spørgsmål og intet svar – i hvert fald ikke lige nu. Det er en rigtig sårbar dag, sådan en-helt-ind-i-hjertet-sårbar-dag. Det gør ondt. Specielt fordi jeg er helt alene med det. Ikke fysisk men inde i mig, uden en kæreste at holde om og græde med. AV..

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
   

9 kommentarer

  • Sidsel

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sender kærlighed <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • simone

    Jeg synes du skal prøve ikke at tænke over det med børn <3 Kender mange med pco som ikke har haft svært ved at blive gravide, selvom de fik den meddelse. Bare slap af, giv din krop god opmærksomhed og prøv ikke at stresse over det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Tak for din søde besked. Jeg prøver alt, hvad jeg kan <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Håber så meget det bedste:) Det er svært at sige noget konstruktivt om en situation man ikke selv har stået i. Men generelt tænker jeg, at når man ikke ved hvad man skal gøre, så er det netop det at stå stille og mærke sig selv der er vigtig. Herefter kan det sagtens være, at man stadig ikke aner i hvilken retning man skal gå – men det er ikke i panik-situationen man skal træffe afgørelser, der har konsekvenser over lang tid. Jeg har tit selv i sådan en situation vendt det rundt og spurgt mig selv hvad jeg mindst kan se for mig – i din situation blive insimineret/alenemor eller vente og se, om der dukker mand og graviditet op. Og hvis man absolut ikke ser nogen muligheder i de 2 scenarier, så har man også en slags svar…håber du kommer frem til den løsning, der er rigtig for lige præcis dig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Hvor er du fin Helle, super dejlig og brugbar kommentar. Tusind tak for den og rigtig god weekend <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Held og lykke <3 Virtuelle kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Diy ansigtsmaske, hovedbundsrengøring og body scrub