Billige julegaver, hvis du stadig mangler!

30 års krise eller klogere?

30 år 30års krise

Gave! Taske: Daniel Silfen Sko: Bianco. Jakke: Modstrom Kjole: Second Female

Hvis det nu skulle være gået forbi din næse var det sidste weekend (d. 16) jeg fyldte HELE 30 år. En fødselsdag jeg har frygtet og samtidig set frem til.

Jeg har virkelig skulle bruge energi på, at acceptere 30 år af mit liv er gået og jeg ikke helt har nået ALT det jeg gerne ville.

Til gengæld har jeg nået en masse andet og lært endnu mere af mig selv end jeg havde turde håbe på. Sidst nævnte er jeg ret godt tilfreds med og tænker jeg vil dele lidt ud af.

Måske kan det inspirere i dit liv og sætte gang i nogle refleksioner om, hvor meget klogere vi alle bliver hele tiden. Ikke dag for dag, men måned for måned, år for år. Hele tiden i det små såvel som store. Måske er du allerede nået dertil, hvor jeg er nu, inden de 30 og kan glæde dig over det :0)

Så here goes: 

Verden er mit spejl.

At folk omkring mig, specielt kvinder, føles som en ren afspejling af, hvor jeg selv er i livet, hvad jeg mangler og allerede har lært. Jeg har fundet ud af, at jeg kan lære noget fra alle jeg møder.

Fra tidligere, at føle mig lidt intimideret af andre kvinder er jeg begyndt at føle mig stærkere og mere bevidst om mig selv i mødet med andre kvinder. Alle afspejler på en måde en side af mig, noget jeg kan lære, blive bedre til, give videre eller allerede har.

Det føles enormt empowering (hvad hedder det på dansk?). Når vi kvinder tør være os selv 100% og vise den sårbarhed der er så fin og unik ved netop os!
Jeg er den vigtigeste.
I samme forbindelse har jeg også lært, at jeg er bedst alene og sammen med andre, uanset relationen, når jeg er forbundet til mig selv og det jeg gerne vil i livet.

Så snart jeg går over i at afvige fra min natur, den jeg er, eller går for meget ind i tosomheden i kærlighed – forsvinder jeg. Jeg bliver en anden og meget dårlig version af mig selv. Hvorfor det er ekstremt vigtigt for mig at meditere, mærke efter og give mig selv tid til at være alene og mærke efter.

Læs også: Fyldt med spørgsmål

At elske mig selv.

Noget jeg troede jeg faktisk gjorde, eller måske bare tænkte var helt naturligt.

Desværre tror jeg det er de færreste der helt ned i maven elsker sig selv. Jeg blev først bevidst om denne mangel for en måneds tid siden under en hypnose hos Sahar’s. Noget af det vildeste jeg har oplevet og virkelig en øjenåbner.

Jeg er langt fra i mål, men har fundet frem til hvor vigtigt det faktisk er og for første gang mærke hvad det egentlig betyder. Ikke bare i ord, men den følelse der forpligter med ordene.

Hvilket for mig primært betyder, at hæve standarden for de mennesker jeg bringer ind i mit liv, hvad jeg vil sige ja og nej til samt, hvor vigtig min tid og mit liv er.

At jeg ikke behøver en mand for at udfylde et tomrum, det kan jeg selv gøre. Han skal blot være lidt krydderi i MIT liv.

Var der mon noget der resonerede i dig?

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billige julegaver, hvis du stadig mangler!