Søndagsord

Jeg havde planlagt et søndagsindlæg til jer, men da jeg satte mig for at skrive var det noget helt andet der kom ud. Jeg ved endnu ikke helt hvorfra det kom, men jeg forsøger helt intuitivt at gå med det og håber det bliver taget godt imod.

Nogen gange falder alt omkring dig fra hinanden, og du er den eneste til at samle det hele op og komme videre. Videre i livet, uden at vide hvorhen, blot videre.

 

Lige dér, midt I det hele står jeg. Lige dér hvor alt er faldet sammen i en stor knude der har sat sig direkte i solar plexus, som en smertelig knude der knudrer alt omkring sig sammen. Kæben, hænderne og resten af kroppen er spændt op, i forsøget på at samle og holde sammen, fast på dét det hele. Det der er tilbage i mig. Smerten og glæden sorgen og viljen.

 

Hver gang december nærmer sig, kommer dette mørke. Ikke kun det visuelle mørke, men også mørket bag øjet. Alt bliver mere grålidt og ufokuseret, som et kamera der ikke vil stille skarpt.

 

Jeg har efterhånden, med min erfaring, fundet ud af, at mørket kommer for at få mig til at se mere klart. Finde klarheden i det ufokuserede og få lyset frem fra mørket.

 

Det er blevet evalueringstid, hvor hele 2017 bliver splittet af, trukket fra hinanden, bearbejdet og sorteret. Så 2018 får de bedste vilkår, de bedste forudsætninger for at blive vellykket.

 

Jeg glæder mig til at se lyset på den anden side, glæder mig til det nye, det blomstrende og kærlige. Alt dét som jeg ved venter for enden af mørket, dét der giver det hele mening. Dét der gør man tør stå blottet og sårbart midt i kaos og alligevel altid kommer i gennem det. Videre i livet, uden at vide hvorhen , blot videre <3

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.