Hvordan gør du?

Fenty Beauty Anmeldelse

rihanna fenty anmeldelseDet er sjældent et enkelt brand, helt alene, får taletid på bloggen, men hende Riri a.k.a. Fenty hun kan sgu noget. Eller kan hun?


Foruden at være en Girlboss på alle plan, har hun for ganske nyligt lanceret hendes helt egen makeup linje “Fenty Beauty”. Hvor budskabet er divicerty! Budskabet ses tydeligt på Fentys promovideo, hvor en masse kvinder fra helt lys til meget mørk, endda en tørklædeklædt kvinde, er repræsenteret = Girlpower!

Allerede dér, får hun min første stemme. At tænke bredt med 40 forskellige farver i sortimentet er en tendens der glæder mig! Så straks da jeg så produkterne var landet i Sephora skulle jeg, ligesom resten af København, selvfølgelig på shopping.

Desværre blev det en kort fornøjelse, da næsten alt Fenty var udsolgt. Jeg nåede dog at købe lidt og har efterfølgende flere gange været forbi standen for at teste de andre produkter og danne mig et overblik.

Et overblik jeg rigtig gerne vil dele med dig. Vi er jo alle ét stort spørgsmålstegn hver gang der kommer nye lanceringer til; Er det pengene værd? Noget innovativt og nyt? Noget jeg bør eje?

Spørgsmål jeg herunder vil forsøge at besvare inden du spendere flere hundrede kroner på nyt dullegrej – medmindre du selvfølgelig allerede har gjort det!

Læs også: Makeuplook fra Guldtuben

rihanna fenty anmeldelse

Lad os starte fra en ende med Fenty Beauty:

Priser er gode, hvis du spørger mig, fra 115 -275 kr.

Sortimentet er næsten enormt! Med 91 produkter i alt. Der er ingen tvivl om, at uanset hvilken hudtone du har, så er der et match i Fenty beauty.

Kvaliteten er god. Alle farverne er ret pigmenteret og derfor drøje i brug, hvilket er et stort plus. Du får altså meget for pengene.

Nødvendigt Ja og nej:

Foundation: Selvom der står, at produkterne er til alle hudtyper ville jeg personligt ikke selv kunne bruge ”Pro Filt’r soft matte foundation” hver dag. Min hud ville tørre helt ud, også selvom jeg bruger en masse fugt inden påføring.

Har du derimod uren, kombineret eller fedtet vil jeg tro denne oliefri foundation er perfekt. Den holder, hvad den lover med en mere ensartet, mat og holdbar makeup. Faktisk meget ligesom Maybellines Fit Me foundation dog med en mindre dækkevne.

Makeup redskaber: Penslerne er ret skønne, både i udseende og brug. Mest er jeg dog til de to Full Size pensler ud af de i alt 6 – resten er mindre relevant.

Lipgloss: Der findes kun 1 lipgloss i hele sortimentet ”Gloss Bomb” da Fenty mener at denne lipgloss klæder alle – hvilket jeg må tilslutte mig. Den er virkelig fin og meget glansfuld i farven, men ikke nogen stor WOW lipgloss du ikke ville kunne finde et andet sted.

Sticks: Der er 30 ” Match stix skinstick” i både matt og glimmer – altså conture, color correct og highlighter på stick. Jeg har naturligvis ikke kunne prøve dem alle, men som udgangspunkt virker de ret gode, nemme at blende og igen med et godt indhold – specielt hvis du sammenligner med KKWbeauty får du meget mere for pengene hos Fenty.

Cremepudder: I samme kategori er der 6 cremepudder ”Killawatt Freestyle Highlighter” anti-shine pudder og blotting papir. Duo highlighterne er ret fine og igen meget pigmenterede. Den meget omtalte ”Trophy Wife Highlighter” er også super smuk, men ikke rigtig anvendelig til skandinavisk hud. Hvorimod hvis din hudtone er mørk er det helt sikkert et klart køb!

Anti-shine og blotting powder er flot pakket ind, men desværre også noget du ville kunne finde magen til og billigere.

Alt i alt et godt brand, super fint budskab og gode kvalitetsprodukter. Hvor du får meget for pengene. Jeg ville dog overveje, hvilke produkter jeg brugte penge på. Da der med 91 produkter langt hen af vejen er mere tale om en ”Hype” end en ”Need to have”. Det bliver nu spændende at se hvad hun tænker med den næste Fenty Galaxy lancering der er på vej, det tror jeg bliver vildt!

Hvis du har erfaringer fra Fenty Beauty vil jeg meget gerne høre hvad du syntes om produkterne :0)

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
   

2 kommentarer

  • Jeg har set ca. 1000 anmeldelser på youtube og desværre bliver jeg ikke fanget af nogle af produkterne – de virker ikke uundværlige for mig. Men jeg tror brandet er på rette vej og har en god fremtid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Jeg blev egentlig langt hen af vejen fanget af brandet desværre mindre imponeret. Tror, ligesom dig, helt sikkert også de er på rette vej. Alt har en opstart:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan gør du?