Et stort spørgsmål om mening og mål

Hjemme fra Gendarmstien

gendarmstien danmark Efter 4 dage på Gendarmstien, landede jeg i går aftes igen hjemme i København.

De første par timer sad jeg med Emma på skødet og gloede ud i luften, det føltes som om det hele, alle oplevelserne fra de sidste 5 dage lige skulle lande, min hjerne var helt off duty og fødderne smadret.

Det har på mange måder været en super positiv tur, også psykisk og fysisk hård. Ikke nok med de mange kilometer om dagen i et par stillesiddende ”kontor-stænger”, plus 15 kilos bagage og super meget tænke-tid. Var det en stor udfordring i tålmodighed. gendarmstien danmark

Ikke helt at vide hvor langt der er igen, hvornår man rammer mål, vejrforhold, terrænet og om det kommer til at gøre mere ondt. Synes ellers jeg fulgte alle jeres søde tips – men kroppen var alligevel helt smadret!

Uden Gendarmstien skal lyde som den store overlevelsestur, for det var det bestemt ikke, var det virkelig en tur der fik sat nogle ting i perspektiv og op til flere gange gav mig nogle personlige AHA oplevelser. Når man er helt udenfor sin comfort zone, i længere tid, opdager man virkelig nogle nye ting om sig selv, på godt og ondt.

gendarmstien danmark

Mange tanker og følelser finder stadig fodfæste, men tre er jeg allerede blevet meget bevidst om:
1. Det er essentielt for mig med bevægelse i hverdagen, meget mere end jeg allerede gør.
2. Jeg mærker mig selv mest når jeg er stille, under meditation eller yoga. Hvor der er tid og helt ro på. Hvorfor jeg også skal stramme op på denne front.
3. En lidt kedelig, men vigtig erkendelse: Jeg har en tendens til at fokusere på det negative i stedet for det positive i livet, jeg lader det negative fylde alt for meget. Nogen jeg ellers syntes at have øvet mig på at ændre, men på turen måtte konstatere fyldte. Det bliver jeg simpelthen nødt til at styr på. Er ikke helt sikker på hvordan, men vil gerne være gladere, mere lykkelig og taknemmelig i min hverdag og generelt i mit liv.

gendarmstien danmark

Min bedste ven på turen! Og en gave fra Victorinox

Til sidst 1000 kroners spørgsmålet: Om jeg har lyst til at vandre igen?

– Ja, det kunne jeg sagtens, dog under helt andre vilkår. Med lettere bagage, kortere strækninger og med Theis, alene eller (måske) med min mor (nogen jeg er meget tætte med), ville det nok ikke være et problem.

Man kommer meget tæt på hinanden på sådan en tur, og det kan godt være lidt grænseoverskridende med en ven, også selvom man har kendt hinanden i 10 år.

Jeg har fået en del spørgsmål til turen på instagram og PM, jeg vil forsøge at svare på dem her på bloggen løbende. Med start søndag.

Har du spørgsmål, er du altid er velkommen til at skrive:0)

Rigtig god weekend

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.
   

7 kommentarer

  • Maria

    Hej Nell
    Måske skal du til at skrive tre ting ned hver aften du er taknemlig for eller 3 stjernestunder fra dagen. På den måde får du flyttet fokus lidt væk fra det negative ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Hej Maria,

      Tak for det fine forslag, jeg er faktisk allerede startet. Glæder mig til at se om det kan gøre en forskel på sigt. Det er mystisk som ens sind “pludselig” kan flytte sig fra positivt til negativt uden man bemærker det.

      Kærligst
      N

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeg tror på at det du giver fokus, vokser. Så jeg tror på det har en positiv effekt på sigt 😊 Og dejlgt du allerede er begyndt 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Hej Maria,

      Det tror jeg du har helt ret i :0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg gik den sidste bid af Caminoen sidste år (ca. 116 km) på fem dage, og det var helt vildt fantastisk! Man er så bombet, når man rammer Santiago, men man er også stolt over, at man klarede den. I år blev det til 75 km af Camønoen fordelt over fire dage. Det var ikke så specielt som Caminoen, men bestemt et fint alternativ.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Hvor er du sej Mette!
      116 km er virkelig stærkt klaret. Jeg gad virkelig godt opleve Caminoen forestiller mig det er en magisk tur. noget helt for sig selv. Der sover man også i shelters undervejs, ikke?
      Måske skal man over de 70 km før det bliver sådan RIGTIG godt, det må jeg lige overveje til næste vandretur 🙂

      Kærligst
      N

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Caminoen er meget magisk, og det gode er, at man selv bestemmer startpunktet, mens slutpunktet jo giver sig selv 😊 Jeg var bl.a. af sted med min mor, så vi valgte en halvluksuriøs løsning og havde booket værelse på hostels i forvejen i de byer, vi havde planlagt at overnatte i. Vi kunne ikke overskue de kæmpe sovesale (og tanken om risikoen for væggelus) på de mange refugier på ruten 😁

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et stort spørgsmål om mening og mål