Hjemme fra Gendarmstien

Efter 4 dage på Gendarmstien, landede jeg i går aftes igen hjemme i København.

De første par timer sad jeg med Emma på skødet og gloede ud i luften, det føltes som om det hele, alle oplevelserne fra de sidste 5 dage lige skulle lande, min hjerne var helt off duty og fødderne smadret.

Det har på mange måder været en super positiv tur, også psykisk og fysisk hård. Ikke nok med de mange kilometer om dagen i et par stillesiddende ”kontor-stænger”, plus 15 kilos bagage og super meget tænke-tid. Var det en stor udfordring i tålmodighed.

Ikke helt at vide hvor langt der er igen, hvornår man rammer mål, vejrforhold, terrænet og om det kommer til at gøre mere ondt. Synes ellers jeg fulgte alle jeres søde tips – men kroppen var alligevel helt smadret!

Uden Gendarmstien skal lyde som den store overlevelsestur, for det var det bestemt ikke, var det virkelig en tur der fik sat nogle ting i perspektiv og op til flere gange gav mig nogle personlige AHA oplevelser. Når man er helt udenfor sin comfort zone, i længere tid, opdager man virkelig nogle nye ting om sig selv, på godt og ondt.

Mange tanker og følelser finder stadig fodfæste, men tre er jeg allerede blevet meget bevidst om:
1. Det er essentielt for mig med bevægelse i hverdagen, meget mere end jeg allerede gør.
2. Jeg mærker mig selv mest når jeg er stille, under meditation eller yoga. Hvor der er tid og helt ro på. Hvorfor jeg også skal stramme op på denne front.
3. En lidt kedelig, men vigtig erkendelse: Jeg har en tendens til at fokusere på det negative i stedet for det positive i livet, jeg lader det negative fylde alt for meget. Nogen jeg ellers syntes at have øvet mig på at ændre, men på turen måtte konstatere fyldte. Det bliver jeg simpelthen nødt til at styr på. Er ikke helt sikker på hvordan, men vil gerne være gladere, mere lykkelig og taknemmelig i min hverdag og generelt i mit liv.

Til sidst 1000 kroners spørgsmålet: Om jeg har lyst til at vandre igen?

– Ja, det kunne jeg sagtens, dog under helt andre vilkår. Med lettere bagage, kortere strækninger og med Theis, alene eller (måske) med min mor (nogen jeg er meget tætte med), ville det nok ikke være et problem.

Man kommer meget tæt på hinanden på sådan en tur, og det kan godt være lidt grænseoverskridende med en ven, også selvom man har kendt hinanden i 10 år.

Jeg har fået en del spørgsmål til turen på instagram og PM, jeg vil forsøge at svare på dem her på bloggen løbende. Med start søndag.

Har du spørgsmål, er du altid er velkommen til at skrive:0)

Rigtig god weekend

Kærligst
N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.