Hjemme fra Gendarmstien

Er du gået tilbage til din eks kæreste?

eks kæreste venskab nelle noellSom jeg skrev i sidste indlæg, har jeg fået en del spørgsmål under ugens vandretur. Lidt forskellige, men primært spørgsmål til Jespers og mit forhold.

Hvordan har Theis det med at du er på tur med din eks kæreste Jesper? Er Theis og dig gået fra hinanden? Har i et åbent forhold? Har i virkelig slet ikke været sammen på turen, bare lige for at få varmen i teltet?

– Sidst nævnte spørgsmål var klart min yndlings, for det først logiske i et koldt telt er da at hoppe på hinanden for at få varmen. Varmt tøj er stærkt overvurderet ;0)


Mit korte og meget præcise svar er Nej. Theis og jeg er stadig sammen, ikke i et åbent forhold og han er HELT cool med at jeg sover i telt med Jesper og generelt ses eks kærester. Jeg kunne aldrig finde på at tage på tur med Jesper, eller nogen anden mand, hvis Theis ikke havde givet hans 100% godkendelse til det. Aldrig.

Generelt for Theis og mit forhold er, at der er meget lidt jalousi, faktisk tæt på intet. I så fald kunne jeg være jaloux hver gang Theis tog på job, hvor han er i tæt kontakt med både halv nøgne danserinder og flotte dygtige sangerinder. Og omvendt når jeg er med til shows eller photo shoots med flotte mandemodeller.

Det ville på sigt blive utrolig udmattende for begge parter, hvis jalousi fik lov at spille ind. Vores forhold er generelt meget frit, med en klar grænse ved utroskab. Vi stoler på hinanden og får en af os på et tidspunkt lyst til at være sammen med andre, skal vi ganske enkelt ikke være sammen mere.

Man ejer jo ikke hinanden i et parforhold og skal kun være sammen hvis det er det helt rigtige for begge parter.

Var det en helt ny mandelig ven jeg skulle vandre med eller dele telt med, er jeg ikke så sikker på Theis ville synes det var ligeså ok. Det ville jeg nok heller ikke selv.

Det er bare noget andet når man ”har været der” med et menneske og det ikke fungerede. Så forsvinder gnisten og der er potentiale for noget anden end en kærlighedsrelation. Sådan ser jeg det i hvert fald.

Håber det var svar nok, til de mange der har spurgt ;0) Jeg vil også meget gerne høre dit syn på venskaber med det andet køn, især hvis det er en eks kæreste.

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hjemme fra Gendarmstien