Skønhed på 7 måder - Carolina Ellie

Let’s talk about sex #1

Let's talk about sex parforholdSex er et emne alle har en mening til, de fleste har prøvet og dyrker, men de færreste tør dele med andre. Sex er personligt, drevet af lyst men for mange desværre også forbundet med en del usikkerhed og tabu.

Jeg vil rigtig gerne forsøge at komme det tabu til livs så vi kan lære af hinanden i stedet for at føle os fremmede. Derfor vil jeg hver måned bringe Let’s talk about sex på banen, hvor forskellige emner, historier og spørgsmål omkring sex og intimitet får ordet. Håber du tager godt imod denne modige kvindes historie:

”Tak for en altid inspirerende og ærlig blog. Jeg synes det er et spændende og yderst relevant emne du har valgt, at tage op på bloggen og jeg vil gerne bidrage med min historie – så kan du bruge det eller lade være 😊

Min kæreste og jeg har kendt hinanden i 7 år og venter i dag vores første barn sammen.

Da vi mødte hinanden var jeg så usikker på mig selv som man kan blive. Jeg havde ikke prøvet at have en anerkende kæreste før, og jeg havde absolut ikke haft et særlig godt sexliv før.

 

Sex skulle helst foregå i mørke og under dynen – min kæreste måtte for guds skyld ikke se mig nøgen. Jeg var i øvrigt passiv og stille som en død fisk, sex var ikke et emne jeg på nogen måde kunne forestille mig at tale om.

Min kæreste derimod, var meget eventyrlysten og havde et stort behov for at udforske og afprøve samt tale om godt og dårligt. Det blev alt for overvældende for mig og jeg trak mig længere og længere ind i mig selv.

I næsten 6 måneder havde vi ikke noget sexliv. Jeg vendte ryggen til og havde 700 undskyldninger, og hver gang han ville tale om hvorfor, så blev jeg enten sur eller ked af det og sagde at jeg ikke vidste, hvorfor jeg havde det sådan.

Det ikkeeksisterende sexliv var ved at ødelægge vores forhold, og jeg blev klar over at jeg måtte gøre noget.

Min kæreste har altid været enormt anerkendende og det er absolut ham jeg kan takke for min selvtillid den dag i dag.

Jeg tog mig sammen og talte med ham om det. Jeg satte ord på hvorfor det var svært og jeg vendte fuldstændigt vrangen ud på mig selv. Fortalte at det var overvældende at han bare elskede mig for den jeg var og synes jeg var helt perfekt – også selvom mine seksuelle evner kunne være på et meget lille sted. Jeg kunne ikke rumme det, og jeg var så usikker på mig selv, at det bare var nemmere at lade helt være – tænk hvis jeg skulle lave en fejl.

Fra den dag ændrede det hele sig. Det var som om der var en kæmpe sten som lettede fra min mave. Jeg lærte stille og roligt, at tale om tingene og begyndte at turde fortælle hvad jeg havde lyst til.

Efter noget tid samlede jeg mig mod til og tog ind i en meget sofistikeret sexshop og købte noget super lækkert lingeri – og jeg var overhovedet ikke flov over at være “klædt ud” foran ham.

For mig blev sex lige pludselig en leg. Sex skal være sjovt og det skal være okay at lave fejl – det er dem vi lærer af.

Det er så befriende, at kunne prøve en ny stilling af, men så sige “ej, det duer sgu ikke.. ny stilling”, uden at det er pinligt!!

Jeg fandt ud af, at det hele for mig handlede om tillid. Tillid til at jeg nu også kunne stole på hans ord, at han ikke synes jeg var grim bagfra eller gjorde det forkert når vi havde sex. Tillid til at båndet mellem os sagtens kunne bære de forskelligheder vi som mennesker har.

Det at kunne tale om sit sexliv styrker en personligt, men det styrker i den grad også ens forhold. At turde være ærlig og fortælle hvad man har lyst til, hvordan og hvornår, skaber en kæmpe styrke mellem to parter.

Endnu en gang tak for en fantastisk blog! Og tak for at turde tage et emne som sex op ;-)”

 

Det er mig der takke seje du, hvor er du bare modig i dit parforhold og her på bloggen!

Har du også mod på at dele din historie, eller udfordringer så skriv endelig til mig: nellenoell@gmail.com

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Skønhed på 7 måder - Carolina Ellie