Jeg mangler dit hoved

Hvor var du mor?

Hvor var du mor, teater dokumentarHvor var du mor: Det hér er uden tvivl det sværeste indlæg til dato. Et indlæg jeg har brugt månedsvis på at undgå. Også det indlæg der kommer til at blive mit mest grænseoverskridende at skulle skrive.

I 6 måneder har jeg vidst at denne dag ville komme, hvor jeg ikke længere kunne smyge mig udenom og lade som ingenting. Dagen er nemlig lige om hjørnet og så tæt på, at jeg er nødt til at sætte ord på.

Ord der egentlig ikke har noget med bloggen at gøre og hvis det stod til mig, aldrig var kommet herpå. Nemlig ord om hende bag bloggen, bag brandet og ved siden af en historie der snart bliver fortalt.

Hvor var du mor? er en teater dokumentar der om lidt skal frem på scenen. En scene min mor har valgt at stå på, hvor hun hudløst giver seeren indblik i et liv, ingen nogensinde ville ønske sig.

Et liv fyldt med håb, drømme og et forsøg på en bedre fremtid, ikke mindst for hende selv, men også for hendes to døtre. Da jeg er den ældste datter, er jeg også hende der har været mest igennem med min mor. Hvorfor jeg unægteligt også bliver en del af denne dokumentar.

For mig er min fortid og de ting jeg har været igennem, mit og kun mit. Det er ikke for nogen at snage i og slet ikke for nogen at dømme mig på.

For det er tit hvad der sker. Man bliver dømt ud fra sin historie, sin fortid, sine karakterer, billeder, sine sko eller sygehistorie. Alt bliver dømt og vurderet. Istedet for at se direkte ind i et menneskes øjne, den vi står overfor.

Jeg tror ikke på fortiden, det er kun et billede af hvor vi kommer fra, men definere ikke vores fremtid eller den vi er blevet til. Kun nuet, viser dén man vælger at være. Den man har valgt at blive.

Læs også: 50 år senere

I det tilfælde er jeg stolt af den jeg er, jeg er stolt af alt det jeg er blevet til og alle de ting jeg selv har skulle lære i et svært liv. Jeg er stolt af min mor, der på godt og ondt deler hendes liv i håb om at folk vil tage noget med derfra. Noget ægte.

Med den historie vil jeg nu tage mod Holbæk for at tale med min mor, instruktører og menneskene bag teater dokumentaren: “Hvor var du mor”. Jeg er spændt og enormt sårbar. Men mest af alt glad på hendes vegne.

God weekend

Kærligst

N

P.S. Jeg skriver dette indlæg da flere har genkendt min mor i aviser og rundt omkring. Hvorfor der selvfølgelig kommer spørgsmål herom. I er altid velkommen til at spørge, nu ved i overordnet hvad der skal ske. Er man nysgerrig på selve stykket er der vist stadig biletter at få lige HER.

6 kommentarer

  • Henrik Steen Larsen

    Kære Nelle.
    Du har den sejeste mor og du og din søster gav idag en kærlig stærk opbakning til hende. Jeg er meget glad for i kom og vi kunne tale sammen, tak fr hjertet. I er nogle imponerende døtre og jeg håber vi mødes i den næste tid hvor teater dokumentaren vises.
    Tak for din oprigtige respons og dine ærlige ord om hvad du så og følte.
    Pas på dig.
    De bedste tanker fra din mors med spiller, der vil give hende al den tryghed jeg kan give hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Kære Henrik,

      Hvor er du sød. Det er mig der takker, virkelig. At se min mor i fortsat positiv udvikling trods svære kår, kan kun glæde mit hjerte. I gør det super godt og jeg glæder mig helt vildt til onsdag og de næste uger frem.

      Hils de andre og rigtig god arbejds-weekend.

      Kærligst
      Nelle

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg syntes at i begge to er positiv udvikling, i ordens bogstavligste forstand. Umiddelbart tænker jeg, at dine fordomme om at andre dømmer, måske, og kun måske, kan være et udtryk for din sårbarhed og usikkerhed. Jeg hører KUN positive udmeldinger om både du og din mor ❤️😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Kære Christina,

      Du har helt ret, det er absolut min egen usikkerhed – det er der ingen tvivl om. Desværre også en usikkerhed der flere gange er blevet gjort til virkelighed, hvorfor jeg har valgt at holde den del af mit liv for mig selv.

      Det glæder mig med positiv respons. Det er dejligt. Jeg synes faktisk også at vi er ret seje 😉

      Tak for dine søde ord og refleksioner <3

      Kærligst
      N

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Det lyder svært og sårbart..og også smukt og stærkt.
    Varme tanker til dig og din mor (og lillesøster?) gennem det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Jeg mangler dit hoved