Den gode uge med fokus på kvalitet

Ensomhed, som tætteste ven

ensomhed nellenoell nelle tanker Ensomhed, et emne jeg længe har ville skrive om, da jeg den sidste tid har haft det tæt inde på livet, men hold nu op et svært emne.

Selvom de fleste emner efterhånden er tilladt over middagsbordet, virker det ikke til at ensomhed er en af dem, det er stadig enormt tabubelagt.

Jeg tror dog de fleste kender til den, uanset grad, om det er alene eller sammen med andre, forbigående eller mere standhaftigt. Tror jeg ikke mange kommer udenom følelsen af ensomhed..

Jeg husker første gang jeg selv mødte ensomhed, i en tid som teenager. Jeg var netop kommet tilbage fra et år i Egå, på ungdomshøjskole, tilbage til Holbæk hvor jeg skulle starte i 8. klasse på en helt ny skole fyldt med nye ansigter. Jeg husker tydeligt følelsen, fordi det var den værste sommer nogensinde. Hele sommerferien sad jeg på mit værelse, alene, med ensomhed som tætteste ven.

Årene efter forblev også ret ensomme, fordi jeg aldrig rigtig fandt dem, jeg hørte til. I mange år troede jeg det var mig der var forkert, at de andre ikke kunne lide mig, at jeg var for underlig og akavede. Jeg hadede lidt mig selv for at være den jeg var, fordi jeg ikke bare kunne passe ind i normen, være ”normal” ligesom alle andre?!?

Først i mine start 20’er fandt jeg min plads (og dog). Jeg var flyttet til København, ind til min daværende kæreste, hans venner, familie og hans liv. Jeg havde en eneste veninde med mig fra Holbæk, et kendt ansigt. Resten var nyt og hér oplevede jeg for første gang ensomhed, sammen med andre. Jeg ville så gerne passe ind i hans perfekte liv – det lykkedes dog aldrig.

Årene gik, jeg flyttede ind i min egen lejlighed på (farlige) Nørrebro, uden nogensinde at have været på Nørrebro før. Kendte kun nyhedernes rædsel om skuddrama og bandekrig. Egentlig forstår jeg stadig ikke hvordan jeg nogensinde fik overbevist mig selv om at det var en god idé.

Jeg husker tydeligt min mor var bange for at besøge mig, og tit ringede og spurgte om hun ikke skulle hente mig, om jeg nu var okay?

Det viste sig at være, måske, mit livs bedste beslutning. Min lejlighed har på mange måder været en redning, et fristed og noget som var stabilt i mit liv, som det eneste. Efter snart 8 år, har det også vist sig at være mit livs bedste investering. Jeg tror på faste rammer er vigtigt imod ensomhed, så man ikke behøver frygten for at stå alene, uden noget i livet.

Om lidt rammer jeg de 30.. SHIT!
Jeg er lidt angst ved tanken (og ikke er hjemme den dag, i hvert fald ikke hvis nogen spørger). Det gode ved alderen, er dog at årene har gjort mig mindre ensom. Jeg har lært at elske mit eget selskab, elske at være alene i weekenden, vigtigst af alt forstå at når alt kommer til alt er jeg alene. Vi som mennesker er alene. Når man forstår det, fylder ensomheden mindre, og mindre. Måske kender du det selv?

For nyligt, mødte jeg dog ensomheden igen. Den var ikke helt velkommen og derfor ret ivrig for at blive. Jeg mødte den kort efter jeg besluttede at gå selvstændig. I en periode hvor der konstant er ting man (jeg) ikke ved, gør forkert, glemmer eller ikke når. Alt for lidt struktur, for mange møder, arbejde hjemmefra og alt for lidt tid med den man holder af. Mig selv, fritid og de små ting i hverdagen.

Igennem det sidste år har jeg, udviklet mig enormt meget, ændret mig og skiftet kurs i livet. Mange omkring mig forstår ikke hvor jeg er på vej hen og mange føler jeg derfor ikke længere at tale med, som før. Vi er på en måde, ikke samme sted i livet, hvorfor jeg i deres selskab føler mig fremmedgjort og ensom. Der er ikke længere samme rummelighed i nærværet.

Set i retrospekt, er de steder i livet hvor jeg har følt mig mest ensom, været når jeg har forsøgt at være noget jeg ikke var. Forsøgt at passe ind, og være hvad andre forventede af mig. Hvor jeg ikke længere har lytte til mig, men gået hjemmefra. Netop dér kommer ensomheden.

Måske føler du dig selv ensom? I så fald håber jeg du kan bruge mine tanker.

Du er ikke alene.

Kærligst
N

Følg mig også her:

Instagram

Facebook

2 kommentarer

  • Julia

    Rigtig godt emne.
    Jeg kender meget til følelsen af ensomhed, som har været min eneste allierede igennem hele livet. Jeg har venner og veninder, men fx er jeg den eneste som er single i min omgangskreds. Det gør at når jeg logger på facebook er det kun for at tjekke beskeder fra uddannelse eller andre grupper jeg bruger i min hverdag. Ensomheden rammer nemlig især, når jeg ser de lykkelige par tagge hinanden i ALT. Ingen tagger mig! Ensomheden kan også ramme når jeg har alle mine 4 børn hjemme, for jeg har jo ikke en voksen og ligeværdig at dele det med. Jeg nyder faktisk at være mig selv og mit eget selskab, men ensomheden kan komme snigende en gang imellem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nellenoell

      Kære Julia,

      Tak for din fine kommentar, tak fordi du deler.

      Tror især ensomhed findes blandt singler og enlige mødre. Det er i vores “glansbilledeverden” nærmest uundgåeligt, desværre. Også derfor et emne der er ekstra vigtigt at få fokus på, som jeg håber folk vil blive bedre til at tale om og have sammen istedet for alene. Det kunne man ønske.

      Igen Sejt, du tør være ærlig omkring det du oplever. Det er virkelig modigt og vigtigt. <3

      Kærligst
      N

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Den gode uge med fokus på kvalitet