Beauty på budget, med mit smukkeste makeup køb nogensinde

“De smukkeste ting i livet er jo dem der..”

kvinde i solskind nelle noell bevidsthed om at leve i nuet fake fur sand jakkeJeg valgte i går at tage mig en velfortjent fridag fra alle sociale medier, for en stund. For i stedet at nyde det skønne forårsvejr der varmede de blege kinder, og gav gaderne mere kulør. 

Det var virkelig en skøn dag, og skøn frihed at kunne tage sig. Følte mig ret privilegeret, når jeg jo ellers spendere 70% af min normale dag, indendørs for at arbejde, sidde i møde eller til events. Utrolig mange timer hvor jeg hele tiden arbejder forud, på morgendagen, det næste billede, indlæg eller penge. Alt sammen helt fraværende fra nuet som selvsagt sker her og nu.

Nuet, er noget der er begyndt at fylde en del i mit liv efterhånden. Efter at have mistet, eller været ved at miste noget/nogen jeg holder af, inklusive mig selv i perioder, har jeg erfaret at det eneste jeg har er livet som det ser ud i dette sekund.

Noget så banalt og alligevel vanvittig svært at mestre i en verden der konstant tænker fremad. Jeg er absolut selv verdensmester til at lade mine tanker flyve af sted til senere, i morgen eller tilbage til i går.

Tanker som på mange måder kan være konstruktive rent planlægningsmæssigt, men ikke særlig konstruktive for livet og glæden generelt.

De smukkeste ting i livet, er jo dem der kommer indefra. Dét der kan føles og mærkes, selv når du lukker øjnene. Dét når du er sammen med dem du holder af. Dét at kigge din elskede i øjnene, og se hele ham/hende – det du elsker og er faldet for, lige foran dig.

Det lyder måske meget ”se mig jeg er i zen agtigt”, sådan ligger landet slet ikke!

Jeg øver mig selv i at være bevidst, et par gange om dagen (man kan jo ikke gøre det hele tiden), men et par gange i det små. Fx ved at smage på kaffen i stedet for ”bare” at drikke den. Vågne op med Emma i armene hver morgen og blive liggende de ekstra minutter til hun vågner, med hjertet fyldt af glæde – i stedet for at skynde mig ud af døren. Glæde mig over at det er solskindsvejs og nyde det øjeblik, i stedet for at blive siddende og skulle præstere en masse foran skærmen hele tiden.

Der er selvfølgelig ikke altid disse muligheder i livet, men så har man andre muligheder.

Kort sagt: Så tror jeg bevidsthed, er vejen frem til mere glæde og overskud i hverdagen. At mærke kroppen, kærligheden og det/dem man omgiver sig med i hverdagen. At nyde livet mens det leves og ikke bare lade livet gå forbi dig.

Håber mit skribleri giver mening for dig, det var lidt et impulsivt indlæg 😉

Rigtig god weekend
Kærligst
N

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Beauty på budget, med mit smukkeste makeup køb nogensinde