Ny uge med nyt hår, nyt indkøbshit og følelsen af en ny bolig!
En god uge står for døren, med spændende møder, hygge af den gode slags og sjove events. Først skal vi dog et lille kig tilbage til den forgangende uge, der havde meget NYT i vente..
Jeg håber du må få en fantastisk uge, fyldt med alt det gode. Husk at give de små fine finurligheder i hverdagen plads <3
En ny uge med nyt hår. Fra den mørke vinterfarve er håret nu lysnet og klar til foråret. Laver af den søde Julie, sponsoreret af Rodeo østerbro.
Her er et før/efter billede. Beklager den sure mine på det første:)
Jeg har længe hørt godt om LØS markedet på Saxogade, Vesterbro og endelig haft mulighed for at kigge forbi. Løs markedet er en emballagefri, økologisk købmand, hvor alt kan købes på mål i fine glasskåle, bomuldsposer eller hjemmebragt emballage, selv sæben kan genfyldes. Super fint intiativ, med stor omtanke for miljøet, mindre madspild og nul emballage. Er intet mindre end vild med forretningen.
Endelig blev vi færdige med at male soveværelsesgulvet + gang, fra en kedelig mat “træfarve” til en fin grå. Jeg er ret vild med det “kolde” mere industrielle look. Det føles som et helt nyt rum og hjem med helt nye indretningsmuligheder. Tips til indretning af soveværelse med gråt, koldt gulv, modtaget meget gerne 😉
Sidste uges mantra var Nyt, denne uges bliver Fokus.
Hvad er dit?
Rigtig god mandag:)
Kærligst
N
Ingen kommentarer endnu