ET UVENTET BREV, MIN FAR ER DØD

NÅR LIVET STÅR STILLE

www.nellenoell.dk min far er død alkoholiker

Der er nu gået lidt over 2 uger, siden min far døde. En periode fyldt med alle slags følelser, jeg tror jeg har været alle følelser igennem, undtagen de gode af slagsen.

Selvom livet også betyder død, at vi alle skal dø på et tidspunkt. Føles det uhåndgribeligt at jeg i så ung en alder skal opleve døden så tæt på. Især to gange. For omkring 4 år siden døde også min stedfar. Den faderfigur der har været der det meste af mit liv, gik bort af samme årsag – misbrug. Eller måske var det mere selvmord. Når man fylder kroppen med så heftige doser, tror jeg man gør det bevidst.

Uanset hvad, er det to fædre for meget og et tab så stort, jeg ikke ønsker andre nogensinde må opleve.

Jeg ved ikke, om det bliver nemmere anden gang man mister, eller værre. Det føles lidt som en følelse af ingenting. En tom følelse, som om verden går i stå. Står stille.

Jeg har tænkt meget over om det er kroppens måde at håndtere død, ved at stå stille og kun sluge lidt af gangen, bid for bid. Jeg er endnu ikke blevet klogere. Det positive er dog at jeg er mere ovenpå. Det meste af tiden vil jeg mene at jeg er tilbage til den virkelige verden hvor intet står stille og alt går hurtigt. På godt og ondt, er det jo virkeligheden, livet går videre.

Med andre ord, lever jeg lidt igen. Nogle dage mere end andre og det er egentlig okay. Jeg har skrevet en del følelser ned de sidste par uger. Nogen af dem, vil jeg løbende dele med dig, ikke for at ynke over min sorg men for at give indsigt. Jeg ved at jeg ikke kan være den eneste i verden der har mistet sin far på denne måde, eller rettere begge fædre (eller mødre). Og tror derfor også at det er vigtigt at sætte ord på, så DU ved, at du ikke er alene om det liv eller de følelser.

Det bliver super hårdt, men forhåbentligt mest af alt meningsfuldt.

For at starte fra hvor jeg slap. Vil der den næste uge komme lidt dullevideoer, som allerede er lavet og lagt op, men endnu ikke delt her. Dem skal du selvfølgelig ikke snydes for, så det bliver næste uge præget af. Derefter starter jeg langsomt op på bloggen igen.

Håber du har lyst til at følge med 🙂

Kærligst

N

For flere tips og hverdagsglimt kan du følge mig på Instagram, samt min Facebook-side som jeg opdaterer jævnligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

ET UVENTET BREV, MIN FAR ER DØD