EN LILLE LIVE UDPATE FRA BERLIN

HVORDAN SIGER MAN FARVEL HVIS MAN ALDRIG HAR SAGT HEJ?

misbruger far min far er død nelle noellNå. Nu kan jeg efterhånden ikke rigtig holde det tilbage meget længere. Der er mange der er begyndt at spørge og undre sig over at jeg ikke har skrevet mere om min far. Det er ikke fordi jeg ikke har noget at skrive, tværtimod alt for meget! Mit hoved er fyldt op med ord og sætninger som jeg ikke kan komme af med og andre jeg har lyst til at råbe højt.

Men fuck hvor er det grænseoverskridende at skulle dele sin mislykkede opvækst, sorg og frustration til “fri afbenyttelse”, om det er det rigtige valg, kan jeg kun blive klogere på. Så, Here Goes..

Ordene er taget direkte ud fra min lille bog, jeg skriver ned i når noget gør ondt. Muligvis ikke helt sammenhængende, men forhåbentlig giver det mening.

15 August dør du, d. 29 september får jeg besked.

Torsdag d. 29 kommer jeg hjem fra arbejde, ser et stort brev i postkassen fra Drachmann advokatfirma. Jeg bliver enormt urolig og ved at dette brev ikke indeholder noget positivt. Jeg skynder mig ind i min lejlighed, åbner brevet og ser på de første linjer “Boet efter Johnny”. Der går noget tid før jeg forstår og falder strakt i gulvet, i gråd.

En time sidder jeg der, og tuder, ud i den bare luft, tomheden overvælder mig, jeg fatter slet ikke hvad der er sket og hvorfor jeg får denne besked, og så på skrift. Er han død? Hvad er det for et bo jeg skal læse om? Hvornår skal han begraves og hvor er han?!

Langsomt igennem brevet, går det op for mig at min far er død.  

Jeg ringer til afsenderen af brevet, for at høre hvad der er sket, hvor det er sket og hvornår? Finder ud af at han var på et bosted for misbrugere. Jeg ringer videre til dem. Bostedet må ikke give mig oplysninger over telefon, i frygt for at jeg ikke er den rigtige datter.  Politiet er herefter mit sidste håb.

Politiet informerer mig om, at han blev sendt til obduktion d. 15 aug. Dødsårsag kaldte de for “et hårdt liv” (hvad end det betyder). De siger også, at de har givet min farmor besked om døden og at hun havde lovet, at give beskeden videre, men intet har jeg hørt.

Jeg får et telefonnummer til en farmor jeg aldrig har mødt, ringer hende op med ordene ” Hej, mit navn er Nelle, jeg tror vist du er min farmor?”, fra den anden ende af røret svarer en ældre dame: Hej, Ja det er jeg, hvis du er Johnnys datter??. Vi taler i 20 minutters tid, jeg spørger hende hvorfor ingen har kontaktet mig? Hun svare, at de ikke kunne finde mig og mente at der var andre der ville ringe til mig og give besked.

Men ingen har givet mig besked, min fars begravelse er holdt, ingen var tilstede og vigtigst af alt hans datter som faktisk rigtig gerne ville have sagt et sidste farvel.

Jeg får aldrig det sidste farvel, det er desværre det faktum jeg må leve med. Hvordan jeg, som hans eneste datter ikke får besked om hans død, vil altid være mig en gåde. Jeg må selv, med tiden opfinde mit farvel.

Et farvel til noget jeg aldrig rigtig nåede at få.

Kærligst

N

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN LILLE LIVE UDPATE FRA BERLIN