BUDGET-MANDAG

SPINATAFTALEN

tinder spinataftalen dateForleden stod jeg i en forretning og kiggede på lamper, hvilket i sig selv ikke er en videre spændende historie. MEN, i samme butik, stod også to piger der talte om en tinderdate – SE, nu bliver det spændende! Den ene pige, havde netop været på date med en tinder-fyr og skulle mødes igen samme aften på deres anden date (exciting). Hun var tydeligt meget usikker på situationen og fortalte veninden at hun havde brug for en Spinataftale..

Med andre ord en Emergency- call hvis daten viste sig at gå dårligt og hun havde behov for at gå, kunne hun skrive en sms med ordene “spinat” til veninden hvorefter veninden skulle ringe op og fake en “emergency” situation – så hun havde en undskyldning for at gå.

Denne spinat-aftale var meget underholdende at overhøre og fik mig til at tænke på en tidligere tinderepisode hvor jeg VIRKELIG havde ønsket mig en spinataftale!

For et par år siden, okay måske tre. Blev jeg kontinuerligt inviteret på date, af samme fyr. Tror det stod på i et halvt år, før jeg til sidst, i et svagt øjeblik, tænkte okay jeg må give ham en chance, man ved jo aldrig hvor kærligheden opstår, og takkede ja til en date (BIG mistake).

Daten startede på en cafe, hvor vi mødes, drikker kaffe og talte (som man jo gør). En halv time inde i samtalen hiver han pludselig en lille toiletrulle pakket ind i stanniol frem og holder en mindre tale om at han har bemærket min smag for æstetik, derfor havde han købt denne gave til mig.

Nysgerrig og meget undren kigger jeg lidt skeptisk på toiletrullen mens jeg forsigtigt forsøger at finde ud af hvordan man pakker en toiletrulle op. Til min store forundring (hvilket jeg har svært ved at skjule) er der i denne “rullen” en lille gipsfigur formet som noget der ligner et dyr, med pletvist farvet glimmer og et øje på hagen. Jeg kigger spørgende på ham hvorefter han stolt siger: “Er den ikke fin, det er en engel, synes simpelthen at den var så fin, næsten ligeså flot som dig

Lige dér døde jeg lidt. Han fornemmede vist godt min overraskelse og forsøger ihærdigt at redde den med”den er købt i Netto og er intet mindre end et kup for en 20’er.

Nu er det jo tanken der tæller, meeennnn det var alligevel ALT for meget. Efter et ihærdigt forsøg på at lukke daten, uden held. Ender det med at jeg “desværre” bliver ramt af slemme kramper i maven og må tage hjem.

Vi har ikke set hinanden siden og jeg lovede mig selv aldrig at tage på en date hvis jeg følte mig det mindste i tvivl fremover – hvilket må være et godt råd herfra!

Er du i tvivl så lad vær, du ved som regel godt selv hvornår det er rigtigt eller forkert. Hvis du alligevel gør, så er spinataftalen, slet ikke en dårlig plan i akut situationer;)

Kærligst

N

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

BUDGET-MANDAG