TRÆKKER STIKKET

Som jeg skrev i mandags er der sket meget siden søndag, hvor jeg skrev indlægget ?JEG FLYTTER?. Jeg har lige skulle tage mig sammen og få lidt mere styr på mig selv og min situation før jeg var klar til at fortælle jer om det. Here goes..

Samme dag jeg offentliggjorde flytningen, valgte jeg senere at pakke mine ting og trække stikket. Vi havde haft ugevis med skænderier, gråd og lange snakke, flytningen gjorde at det hele faldt sammen. 

Længe havde jeg været ked af det, min krop var begyndt at sitre af nervøsitet og min vejrtrækning var blevet halv. Jeg havde længe undgået at trække vejret ned til knuden i maven, der var klar til at eksplodere. Men nu kunne jeg ikke mere, jeg havde ikke mere at give af, jeg var drænet, min krop stresset og jeg havde brug for luft.

Jeg valgte derfor at trække stikket, pakke mine ting ? de mest nødvendige og sige farvel. Det var ikke rart og bestemt ikke sjovt, derfra vidste jeg ikke hvad der skulle ske. Synes det sidste halve år har været en kamp, en fucking krig, ikke kun imellem os men i mit liv generelt.

Fra søndag til tirsdag endte jeg på en madres på et gulv i min “gamle” lejlighed som nu er min søsters – rimelig nedern situation. Jeg lå i fosterstilling og græd hele søndagen og det meste af mandagen, usikker på om vi stadig var kærester om vi kunne klare den og hvad der var sket.

HELDIGVIS og helt tilfældigt, havde jeg en middagstid hos “min” akupunktør Rikke, som jeg går hos fast hver 14. dag -hvilket jeg aldrig misser! Hun kan kurere alt, og er en kniv skarp kvinde, der ligesom jeg, er meget ligetil og derfor nem at være sammen med, selv når man føler verden vælter. Så vidste at det uanset hvad, ville være godt for mig.

Inden behandling spørger hun altid” hvordan går det så” jeg svarede og forklarede med tårer i øjnene, hvad der var sket. Vi talte en del og undervejs sagde hun nogle ret, syntes jeg, kloge ord. At forskellighedder i forhold er de bedste, fordi det er der, man har mest mulig potentiale for at udvikle sig, personligt og sammen. Alle de kampe man føler, er i virkeligheden udviklingsmulighedder. Når man hver dag går op og ned af hinanden, får man muligheden for at spejle sig selv i en anden, alle skeletterne fra fortiden og dårlige vaner kommer på bordet og det er her, muligheden for udvikling og forandring ligger. De ord vendte det hele rimelig meget for mig – det gav mening!

Jeg vidste det godt omkring mit eget liv, men havde ikke tænkt at det samme galt i parforhold. Ikke at det gør processen nemmere, men situationen giver pludselig mere mening. Hvis det ikke behøver være en kamp, men istedet er en udviklingsprocess er det meget nemmere at forholde sig til. Kan I følge mig? Oveni det, mindede hun mig også om at holde mig på egen banehalvdel, altså ikke bruge ord som “du gør, skal, bør- og det hele er også din skyld” men istedet KUN tænke på hvad jeg selv kan ændre på og gøre for en sund relation.

Verdenen, ændre sig jo ikke fordi jeg syntes den skal, men mit syn på verdenen og jeg selv, kan ændres og udvikles så det er nemmere at forstå verdenen. Min læring i denne process KUNNE jo, så, faktisk, godt, være at jeg skal lærer at passe bedre på mig selv, tage en pause før jeg mangler luft og føler jeg skal dø! Lære at tage ansvar for mig selv, mine følelser, mønstrer og den situation jeg står i. Det gælder ikke kun i forhold til nu, men generelt i livet og i mig selv. Det giver for mig MEGA god mening, håber også det gør for dig! 

Da jeg var færdig med at skrive alt det ned jeg gerne ville dele med jer, kunne jeg se at det nærmest var blevet en roman – en lang en. Så jeg har valgt at dele det op og skrive videre igen imorgen. Så I forhåbentlig ikke taber pusten undervejs. Først ville jeg bare dele min historie kort med jer, men syntes egentlig også at I skal have gavn af alle de fine “mellemregninger” måske kan det også gavne jer og den udvikling i er i.

Dulletip: Uanset hvor du selv er i livet håber jeg at du frem for alt husker dig selv.

Kærligst

N