MANDAGSHADELISTE

DIN BEAUTY TJEKLISTE TIL FERIE ELLER FESTIVAL!

Beauty checkliste, checklist, Beauty checklist, Festival list, Festival tjekliste, Festival musthaves, At pakke en taske til ferie eller festival, kan være ret krævende i sig selv. Ikke nok med at man skal huske det hele, skal der også være plads i kufferten og den må helst ikke veje et ton!

Det kan være noget af et regnestykke at få til at gå op, især hvis man har børn, mand og skal pakke til hele familien. For at du ikke glemmer dig selv, har jeg lavet en lille beauty-tjekliste over de mest nødvendige ting. Jeg har forsøgt at minimere så godt som muligt – alt er selvfølgeligt tænkt i rejsestørrelser:

Solcreme – Både til krop og ansigt.

Aftersun – Huden har brug for pleje især efter solens stråler.

Læbepomade med solbeskyttelse – Ligesom ansigtet har brug for SPF, har læberne også!

Renseservietter – Til den hurtige, der ikke har tid til at vaske ansigt, eller til overskydende makeup.

Face Mist – Til at friske huden op, berolige og blødgøre.  Jeg anbefaler: Mario Badescu Facial Spray with Aloe, Herbs and Rosewater 118 ml, 100 kr.

Pincet – Måske ikke vigtigt på festival, men svært at undvære på ferien hvor lyset rammer ALLE de hår man normalt ikke kan se. Jeg anbefaler: Øjenbryn rejsesæt, 279,00 kr.

Spejl – Jeg elsker det her, hvor der både er lup og godt lys til at se de små hår. Jeg anbefaler: Led Lighted Mirror Compact x10, 289,00 kr.

Ansigtsrens – Vigtigste punkt til at rense huden fri fra solfiltre og snavs.

Ansigtsbørste – Til dagligt bruger jeg selv Foreo Luna  som nu findes i miniudgaven Luna Play Petal Pink 299,00 kr.

Fugtighedscreme – Ansigtet er konstant udsat, så sørg for at beskytte det.

Bodycreme/olie – Foruden at pleje din hud, kan du gøre den ekstra lækker at se på. Jeg anbefaler: Tørolie 100ML 95,00 kr.

Barberskraber – Medmindre du lader det hele gro, er det et vigtigt punkt på listen.

Deodorant – Det er aldrig rart at lugte af sved, vel?! Matas har lavet deres egen linje i rejsestørrelser, som passer perfekt til den lille kuffert. Specielt er jeg glad for deres Granatæble Deo Roll-on 30 ml 16,95 kr. Er du generet af øget svedtendens, så har Rexona flere alternativer. 

Shampoo – Uanset hvor du skal hen, bliver det på et tidspunkt nødvendigt! Purely Professionals shampoo kan bruges til hele familien og findes i rejsestørrelse 60 ML 50,00 kr.

Hårkur – I stedet for balsam. Så plejer du stadig håret men sparer det ekstra produkt.

Hårolie – Pas på lokkerne i solen.

Tandbørste og tandpasta – Køb dem i små rejsestørrelser.

Vatpinde – Altid rart!

Tørshampoo – Giver håret fylde og gør at du kan springe en hårvask over. Min yndlings er stadig Colab Sheer & Invisible Monaco 50 ML. 49,00 kr.

Parfume – På festival kan det være rart at lugte til andet end urinstøv 😉

Bandana – Kan bruges i håret, om halsen når det bliver koldt, eller som vaskeklud og meget mere. Det er mit multi-must-have!

Beauty checkliste, checklist, Beauty checklist, Festival list, Festival tjekliste, Festival musthaves,
Makeup
Pudder foundation – Holder bedre end flydende, og kan bedre tåle varmegraderne i syden eller teltet.

Mascara – De færreste har lyst til at undvære, kan også bruges som eyeliner med en skråpensel – hvis du er kreativ.

Læbestift – Kan friske ethvert look op og også smøres på kinderne som blush 2- in-1!

Brynprodukter – Minimer hvis du kan, og nøjes med en farvet brynmascara. Jeg anbefaler: Gimme Brow 220 kr.

Dulletip: Træk vejret og nyd det, tiden kommer aldrig igen 😉

Kærligst
N

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

MANDAGSHADELISTE