NÅR DET HELE RAMLER SAMMEN

BESKEDER OG BEKYMRINGER

Processed with VSCO with hb1 presetI går var en anderledes og noget underlig dag. Efter mit indlæg kom online, modtog jeg en masse beskeder.

Nogle syntes det var dejligt, at jeg skrev om mere personlige emner i mit liv, mens andre mente at det var for meget, lød til at jeg var deprimeret og ikke passede på mig selv.

Først og fremmest er jeg altid helt vild glad for ALLE de mails, beskeder og kommentar jeg får, uanset deres budskab. Det beviser at jeg rykker noget i folk, hvilket aldrig kan være en dårlig ting. Hvordan folk vælger at tolke mine indlæg, ser jeg dog mere som et spejlspillede af dem selv, vi vurderer alle verdenen ud fra vores eget liv, baggrund og de briller vi har på. Når det er sagt, bliver jeg selvfølgelig stadig påvirket af de negative beskeder. 

Processed with VSCO with hb1 preset

Med hånden på hjertet, kan jeg ærligt sige at at denne tur er fantastisk. Selvom det til tider er usikkert, fyldt med følelser og et par gange har resulteret i tude-ture, er det, det hele værd. Jeg tuder ikke konstant, kun når der er behov for det, det meste af tiden er jeg i buffeten efter mad (okay måske mest KAGE), når jeg ikke befinder mig der, er jeg ude og udforske øen på egen hånd. Jeg får tid til at gøre mig en masse tanker, reflektere over mig selv og mit liv som det er nu, tror inderligt kun det er sundt, så længe man ikke gør det konstant.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA Processed with VSCO with hb1 preset

Jeg er på ingen måder i sorg, eller har ondt af mig selv eller min barndom, som jeg kort dykkede ned i igår. Jeg har forenet mig med det hele og arbejdet der hvor der er behov for det. Var jeg psykisk ustabil, deprimeret eller dybt usikker, kan jeg garantere at at jeg aldrig var nået så langt. Havde først og fremmest aldrig turde bestille rejsen, aldrig kommet afsted, aldrig haft overskud til at skrive så meget på bloggen som jeg har gjort de sidste dage og havde helt sikkert aldrig bevæget mig uden for hotellet, som i nok fornemmer på billeder, instagram og Snap at jeg ABSOLUT gør. Jeg mener faktisk at jeg pt. tager fuldt ud ansvar for mit liv, stress og mig selv, og håber at i andre kan bruge mine erfaringer i jeres liv, derfor deler jeg.

Processed with VSCO with hb1 preset Processed with VSCO with hb1 preset

Den største bekymring lige nu, er at jeg ikke kigger mine indlæg igennem efter de er skrevet, da jeg har besluttet ikke at ville bruge tid på det hernede, men hellere få dem online og så må jeg rette til, når jeg kommer hjem. Så alle mine stavefejl og grammatiske udfordringer er nu til offentlig skue, hvilket uden tvivl er mere angstprovokerende end alt andet jeg pt. går igennem, så mon ikke jeg klarer den 😉

Nu hvor det er på plads, vil jeg cykle til en vulkan, hvor man kan bade. Håber jeres dag er fantastisk og solen må skinne på jer.

Vi skrives  🙂 

Kærligst

N

Dulletip: Alle er forskellige, og indeholder hver sin historie. Hvis vi imødekommer denne historie uden at dømme, findes der i mødet, et endnu større potentiale for udvikling, både for os selv og hinanden. Husk det 😉

   

2 kommentarer

  • Lena Schelde Andersen

    Du er bare skøn Nelle.
    Ha’ en fantastisk tur med dit eget bedste selskab, fyldt med oplevelser og tanker.
    Kram fra Lena /Rock 4

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

NÅR DET HELE RAMLER SAMMEN