Huden er kroppens største organ, sir'det bar'!

Holistisk DIY workshop

IMG_3556            I sidste uge var jeg på rensebalms workshop, en aften udover det sædvanlige.

Jeg ankom til Lavendelstrædet, til en stor loftlejlighed med bjælker i loftet, skrå vægge, levende lys og smukke Buddafigurer. Tanja præsenterede sig som vært og grundlægger af workshoppen. Hun tog imod mig med åbne arme og et stort  Hjerteligt kram.

IMG_3553

Nogle sad på puder på gulvet, andre på paller dækket med tæpper, med hver vores velkomst-te, så hyggeligt. Te’en var udvalgt udfra deltagerens behov, lige fra “hud-te” til “blodsukkerregulerende-te”. Detaljerne var på plads!

IMG_3555

Dernæst skulle vi præsentere os selv, men ikke på den der traditionelle “hej jeg hedder” måde men i forhold til hvilken rensebalm vi ville lave, dens dufte, og hvor den skulle føre os hen, sansemæssigt. Da jeg selv elsker skoven, var mit svar ” duften i skoven efter regn, hvor vinden er frisk og fyldt med ny energi”. Det var en ret anderledes måde at præsentere sig selv på – men skabte en god stemning fra start.

Tanja præsenterede 30 forskellige æteriske olier og deres hudplejende egenskaber, så vi hver især kunne dufte og finde frem til vores unikke oil-to-gel rensebalm efter duft og hudtype. I min rensebalm valgte jeg bl.a. : Lavendel, Rosmarin, Kamille, blandet med Jojobaolie, Riciniusolie og få andre ingredienser. Resultatet blev den lækreste rensebalm/nærende maske, der virker rensende, beroligende og hormonregulerende til min sensitive og vintertørre hud. Hånden på hjertet er den blevet fantastisk, det dufter skønt, smelter ind i huden og huden føles blød og fugtmættet bagefter. Det er en seriøs opgradering af alt jeg tidligere har prøvet og min daglige hudplejerutine er pludselig blevet noget jeg glæder mig til.

IMG_3557

Jeg lærte altså en masse om æteriske olier, at blande min egen oil-to-gel rensebalm og havde en hjertevarm og inspirerende aften. I smukke omgivelser, hvor der blev kræset for detaljerne. Indlægget er ikke sponsoreret, det er altså blot en oplevelse jeg syntes fortjener en deling. 🙂

Dulletip.

En Oil-to-gel rensebalm er en oliegel ansigtsrens, der er baseret på 100% olier uden tilsat vand. I møde med vand bliver det til en cremet gelrens. Der efterlader huden blød, ren og gennemfugtet uden at fedte.

Hvis du også kunne tænke dig at eksperimentere med din egen rensebalm, hudte, læbepleje eller en af de mange andre holistiske workshops Tanja udbyder så tjek hendes side ud HER

IMG_3554

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huden er kroppens største organ, sir'det bar'!