Pukkaholic

Nyt kapitel

Jeg har været meget i tvivl om hvad jeg skulle skrive om i dag. Jeg har en masse indlæg jeg sagtens kunne færdiggøre og en masse produkter, som jeg mangler at skrive om. MEN jeg har simpelthen ikke følt mig inspireret.

Da jeg startede bloggen, lavede jeg en regel om, ? ikke at skrive om produkter jeg ikke kunne stå indenfor, samt Ikke blogge af ?pligt?. Kun af lyst og med den rigtige følelse i maven.

Jeg har derfor mærket ekstra meget efter, de sidste par dage, og kommet frem til, at det ikke er lysten til at skrive der mangler, det er et spørgsmål om mine omgivelser. Derfor bliver indlægget i dag nok lidt anderledes end de forgående, men det er jo ikke nødvendigvis en skidt ting. Håber jeg!?

Generelt er jeg i en process, hvor jeg ikke rigtig kan beslutte mig, føler mig lidt uinspireret og måske endda, ugidelig. Jeg føler mig på en måde IN BETWEEN i mit liv. Der skal lukkes nogle døre og åbnes nogle nye. Jeg føler mig lidt som en brik midt i spillet, ikke rigtig med, men heller ikke ude. Det eneste jeg kan gøre er at vente og se hvad der sker.
IMG_3935Præcis det med at lukke døre, er noget jeg har gjort meget i ugens løb, og tror lidt det bliver en “ting” i de kommende uger.

I denne uge har jeg haft sidste dag på Sidecar, en cafe på Nørrebro som jeg har arbejdet på og fulgt fra start. Det har været en meget turbulent tid, med alle opstartsproblematikker, udfordringer og succesoplevelser. For mig personligt den vildeste rutchebanetur, og en periode hvor jeg på kortest tid har lært mest om mig selv, min fremtid og stressniveau. Men nu skal jeg videre, videre til studielivet. Helt angstprovokeret og spændt!

Ud over Sidecar, har jeg også sagt på gensyn til “min” healer igennem det sidste år, Diane Soa. Jeg har tidligere skrevet om hende, og hun om sig selv her: ? Skønhed på syv måder – Diane Soa?. Jeg kommer helt sikkert også til at skrive mere om hende fremadrettet, da hun har hjulpet mig enormt meget i mit liv, min fremtid og med de ting jeg ønskede at opnå. Mit ?på gensyn? var af økonomiske grunde, altså min nye SU situation og fordi vores rejse var nået endestationen, for nu. Mit på gensyn, gør dog at jeg føler mig lidt på egne ben, eller det har jeg selvfølgelig hele tiden været, men lidt mere nu. Jeg har ikke på samme måde den ekstra hjælp eller støtte til at navigere og finde ro i mit liv og mig selv, nu skal jeg til at stole helt og aldeles på mig selv og egen dømmekraft. Det lyder måske banalt for nogle, men jeg syntes sgu det er svært!

Det var vist alt jeg havde på hjertet i dag, nyd jeres søndag aften i varme og ro.

Dulletip:

Hvis du ligesom jeg har brug for lidt grounding, kan jeg stærkt anbefale Yoga, det er blevet lidt en hype og sundheds-jeg-gør-alt-rigtigt-og-lever-i-100%-zen-heletiden- blogger-type-ting, MEN hvis man ser bort fra alle de rungende og ligegyldige ord, fra folk der herre gerne vil vise verden hvor sunde de hele tiden er – så PRØV DET. For din egen skyld, giv det en chance i nogle uger. Jeg lover dig at du vil mærke forskel indeni.Processed with VSCOcam with b1 preset

Kærligst

N

1 kommentar

  • […] er vist ikke nogen hemmelighed at jeg de sidste par måneder har været ret stresset, både her og her skriver jeg mere om det. Jeg fik nyt job, begynde at blogge, blev syg (mere om det på et […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Pukkaholic